Dato/klokkeslæt
Dato(er) - 01/06/2019
15:00 - 17:00
Sted
Strynø Gamle Mejeri
Deltagere:
1. Bjørn Brandenborg, Social Demokratiet (A)
2. Jørgen Nielsen, Det Konservative Folkeparti (C)
3. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti (F)
4. Erling Bonnesen, Venstre (V)
5. Jesper Kiel, Enhedslisten (Ø)
6. Fabian Davidsen, Alternative (Å)
Ordstyrer: Mette Melgaard, Strynø’s Beboerforening
Hej og tak fordi du vil komme til Strynø! I vil blive hentet ved Strynøfærgen kl 15.10 og kørt til Strynø Gamle Mejeri, hvor mødet vil begynde umiddelbart derefter.
Mødet deles op i 3 dele plus en uformel samtalesalon. Her kan de politikere der har tid og lyst til at blive til den sidste færgeafgang kl 18.05, sætte sig ved kaffebordene sammen med Strynboerne og diskutere uformelt om løst og fast.
Første del. I vil hver især får 5 min til indledende at præsentere jeres parti og jer selv.
Anden del. Vores ordstyrer, Mette Melgaard, stille nogle spørgsmål indenfor de områder (se fornenden), som viStrynboer er specielt interesserede i. Vi regner ikke med, at I nødvendigvist behøver at besvare alt, da vi jo ved, at I har foskellige prioriteter.
Tredie del. Spørgsmål fra salen. Strynboerne plejer at være spørge- og diskussionslystne, og vi vil så vidt som muligt forsøge at få lidt ping pong, så det bliver et levende møde. Til slut får I lov til at samle op med et 2 minutters indlæg.
Uformel Samtale–salon
Nedenfor er de udvalgte områder samt spørgsmål:
Færge og bosætning er varme emner på Strynø.
Beboelse i landejendomme og flere muligheder for at lave lejelejligheder. Mener I, at der kan gives dispensationer for f.eks landzoneloven på småøer, så der kan laves flere boliger på landbrugsejendomme, områder med mere eksperimenterende byggeri o.lign, og hvordan balanceresder med natur og kulturhensyn.
Muligheden for at få lån til køb af ejendomme. Vi har mange eksempler på, at det er svært at få lån, også selvom huskøberne har en god økonomi, Hvad er jeres holdning til de stramme kreditkrav og finansieringen af boliger i landdistrikterne.
De danske småøer har deres egen Flag og LAG midler. Dem er vi glade for, men de er bøvlede at bruge, hvordan er jeres holdning til landdistriktsudvikling, hvilke redskaber kan bruges?
Hvad er jeres holdning til landdistriktsudvikling? Hvilkeredskaber kan bruges?
Hvad mener I om indførelsen af en ø-politik, for at sikreordentlige rammevilkår for øerne?
I de seneste år har staten tildelt midler til nedsattefærgetakster, men der er endnu lidt vej endnu, før det såkaldte landevejsprincip er indført. Støtter I indførelsen afdet fulde landevejsprincip, så færgerne bliver billigere for både øboere og turister? Ser I nogen mulighed for at sikre serviceniveauet for færgefarten (fx sikre at antallet af afgange ikke formindskes)?
Den kommunale udligning og centralisering kontra decentralisering af offentlig service.
Vi bor jo i en kommune, der må kæmpe med hvert budget, så mange områder er pressede og der må kæmpes for at sikre, at der er budget til de planlagte og nødvendige social- og sundhedsudgifter. Blandt andet står der i Årsbretning 2018,
’Serviceudgifterne udgjorde i Langeland Kommune 679,7 mio.kr. ud af de samlede udgifter på 958 mio. kr, men var oprindeligt budgetteret til 648,9 mio. kr. Sigtepunktet for sanktion i Langeland Kommune var 648,3 mio. kr. jf. udmelding fra KL den 03.07.2018. Serviceudgifterne overskrider sigtepunktet med 31,3 mio. kr., hvilket kan føre til en regnskabssanktion, såfremt de danske kommuner samlet overskrider den samlede serviceramme ved regnskabsaflæggelse’
Der er mange ældre, psykisk udsatte og multisyge i Langeland kommune. Disse personer bliver let svingdørspatienter, da hospitalerne får bonus for at nedsætte antal indlæggelsesdage samtidigt med at kommunerne ikke altid har den fornødne kapacietet til at håndtere tidlig udskrivelse. Hvordan ser I at man kan sikre et sammenhængende effektivt social – og sundhedssystem? Og hvordan sikres lige adgang til lægehjælp, hospital og politi fra yderområderne, når enhederne bliver større og centraliseres? Samt hvordan ser I, at især social- og sundhedsområdet kan finansieres på en måde, så kommunerne får en mulighed for at tænke langsigtet og på tværs af sektorerne så vilkårerne for de svageste borgere og især deres børn forbedres?
Dette emne interesserer os meget.
Hvordan vil man landspolitisk lave strukturer for klima, natur og miljøtiltag, så det virkelig batter?
Vi vil meget gerne høre om konkrete tiltag, som I mener er vigtige, og som understøtter ændret adfærd hos borgere og kommuner. f.eks. krav om ensartede sorteringsfraktioner i kommunerne, så virksomhederne kan lave emballage der rent faktisk kan sorteres.
Hvilken rolle skal landbruget spille i fremtiden? Og hvordan stiller I jer til de forslag, som Danmarks Naturfredninsgforening har foreslået, nemlig at,
’Vil du indgå en grøn generationskontrakt med os og kommende generationer, hvor du forpligter dig på nu og her at stemme for de nødvendige tiltag, som skal til for at bremse klimaforandringerne, sikre mere plads til naturen og en højere beskyttelse af vores drikkevand?’